Takket være skoven

... KAN DU LÆNE DIG TILBAGE I DANSK DESIGN

... KAN VI OPTAGE CO2 & HJÆLPE BIODIVERSITET

... KAN DU BYGGE ET HJEM, DER HOLDER I GENERATIONER

Afspil video

Skoven er afgørende for at nå Danmarks klimamål

De danske skove modvirker klimaforandringer, fordi de optager CO2 fra atmosfæren, som bliver lagret i træet – også når træet fældes og bruges til produkter uden for skoven.

TAKKET VÆRE SKOVEN

... KAN DU LÆNE DIG TILBAGE I DANSK DESIGN

Uanset hvor vi kigger hen, er vi omgivet af træ. Det er i vores gulve, køkkener og møbler. Træet lader os hele tiden finde nye former og formål, og det har gennem tiden været afgørende for mange danske designklassikere. Vi lader med glæde den skønhed og æstetik, der bor i træet, følge med os hjem i stuerne – fordi det ældes med ynde, og fordi det kan holde i generationer. Læs mere ...

I Danmark har vi en stolt tradition for skovbrug. Danmarks træproduktion dækker cirka en fjerdedel af hele træforbruget herhjemme, og det udmønter sig både i parketgulvene, vi går på, bordet, vi spiser ved, og plankerne i sløjdlokalerne.

Men faktisk er det kun 3 % af danskerne, som ved, hvor stor en kilde til fornybar materialer de danske skove er. Og kun få ved, hvad skoven egentlig forsyner os med udover at give fantastiske muligheder for at komme tættere på naturen.

Træ kan bruges til træprodukter og byggematerialer, men også meget andet i fremtiden. Forskere og iværksættere i hele verden arbejder hver dag på at udvide mulighederne for, hvad træ kan bruges til – lige fra tøj og tekstiler til farvekridt, mikroplast og vindmøller.

TAKKET VÆRE SKOVEN

... KAN VI OPTAGE CO2 & HJÆLPE BIODIVERSITETEN

Skoven er mere end bare træer. Den reducerer også det danske klimaaftryk. Træerne optager og lagrer CO2 i stammer, grene, rødder og blade. Når vi øger Danmarks skovareal, skaber vi samtidig nye muligheder – for at beskytte grundvandet, huse flere sjældne og truede arter og forbedre vandmiljøet i åer, søer og fjorde. Læs mere ...

I 1989 vedtog Folketinget et mål om at fordoble Danmarks skovareal inden for én trægeneration (cirka 75 år), så skov omkring år 2065 ville dække en fjerdedel af hele landet. Skovarealet er i mange år steget i både Danmark og resten af Europa. I Danmark er skovarealet i gennemsnit steget 3.500 ha/år de seneste 5 år.

9 ud af 10 danskere mener, at Danmarks skove er vigtige for klimaet. Når skov dyrkes, og der plantes flere træer, end der fældes, er skovbrug en af de mest effektive måder at mindske Danmarks klimaaftryk på. Og når vi certificerer skovbruget, forpligter vi os samtidig til at dedikere en del af skoven til biodiversitet.

TAKKET VÆRE SKOVEN

... KAN DU BYGGE ET HJEM, DER HOLDER I GENERATIONER

I Danmark står byggesektoren for 30 % af den samlede CO2-udledning. Vi har brug for, at det tal bliver mindre, men vi har også̊ brug for nyt byggeri. Når vi bygger i træ, sikrer vi begge dele. Skovens træer optager CO2, og når vi bygger huse af dem, lagrer bygningen CO2 i op til flere hundrede år. Træ er holdbart og hårdført, og det kan genbruges og genanvendes. Fremtiden skal bygges i træ. Læs mere ...

27 % af den danske befolkning har inden for det seneste år hørt eller læst historier om, at man er begyndt at bruge træ i større bygninger og etagebyggerier. Det er positivt. Men succeshistorierne om træ som fremtidens foretrukne byggemateriale skal bredes endnu mere ud.

Samtidig er det kun 4 ud af 10 danskere, som mener, at anvendelsen af træ i nybyggeri er afgørende for den grønne omstilling af byggeriet. Det tal fortjener at være endnu højere. For træ har en enestående varmeisolering og er verdens stærkeste byggemateriale i forhold til dets vægt.

Så meget CO2
lagrer træmøbler

  • En egetræsstol på 3 kg kan lagre knap 5 kg CO2
  • Et egetræsbord på 50 kg kan lagre 82 kg CO2
  • Et spisestuesæt med 6 stole og et bord har et samlet lager på 136 kg CO2 – svarende til udslippet af CO2 ved 1.220 km kørsel i en personbil

Sådan binder træerne CO2

  • Træer optager CO2 via fotosyntese, når de vokser 
  • Denne CO2 forbliver i træet, indtil det forgår
  • Det vil sige, at dit trægulv, dine træmøbler og din grydeske af træ lagrer CO2
  • Når træet brændes eller rådner, frigiver det CO2’en igen

Skove med gamle og døde træer gavner biodiversiteten

  • Stående og liggende døde træer har betydning for skovenes biodiversitet, fordi mange arter af dyr, planter og svampe er knyttet til det døde ved – blandt andet en række sjældne arter
  • I de danske skove er der registreret 6,3 m3 dødt ved pr. ha. Der er mest dødt ved i uensaldrende, dyrkede skove (11,8 m3/ha) og i uensaldrende, urørte skov (14,4 m3/ha)

Når vi bygger i træ, mindsker vi byggeriets klimaaftryk

  • Når træ anvendes i byggeriet i stedet for mere energitunge produkter som stål og beton opnås en besparelse i udledning svarende til 1,2 kg fossilt kulstof pr. kg kulstof anvendt (2018) – det kaldes substitutionseffekt
  • Træ leverer endnu mere vedvarende energi end nogen anden energikilde i Danmark

  • Dansk træbiomasse (inkl. flis, brænde, træpiller og træaffald) bidrog i 2022 med ca. 44.000 TJ vedvarende energi til energisektoren. Det svarer til 15 % af det samlede danske vedvarende energiforbrug (2022)